Aarhus Havns historie

Havnen flytter fra åen i Aarhus til kysten på det område, vi i dag kalder Mellemarmen. Etableringen af kysthavnen med større vanddybde betyder, at dampskibe nu kan ligge til. Man er ikke længere afhængig af vinden for at kunne sejle, og det sikrer stabil handel i byen.

Den nye kysthavn betyder, at Aarhus hurtigt tiltrækker Jyllands største købmænd, der selv anlægger og betaler havnen. Kysthavnen importerer på dette tidspunkt især kul og jern og eksporterer især korn.

Jernbaneforbindelsen til havnen bliver opført og gør Aarhus til centrum for handel mellem Jylland og udlandet – især England.

Befolkningstallet stiger fra omkring 5.000 til over 50.000 fra 1840 til 1900, hvormed Aarhus vokser sig større end både Randers, Aalborg og Odense og bliver Danmarks andenstørste by. Befolkningstilvæksten skyldes især det voksende erhvervsliv og efterspørgslen efter arbejdskraft.

Aarhus Oliefabrik flyttes fra Bruuns Gade til Sydhavnen. Med 500 medarbejdere står oliefabrikken for over 10 procent af Danmarks eksport (svarende til Novo Nordisk i dag).

Kraftværker, et svineslagteri og elektricitetsvæsenet åbner også på havneområdet og skaber endnu flere arbejdspladser.

Aarhus Havn importerer i starten af det 20. århundrede især foderstoffer, tømmer og kul og eksporterer stadig især korn.

Aarhus Kommune runder 100.000 indbyggere og manifesterer sin position som Danmarks andenstørste by.

Oliekajen bliver opført, og det giver mulighed for effektivt og strømlinet at losse og læsse skibe med flydende bulk.

På dette tidspunkt er olie altafgørende for at få industrien i hele landet til at bevæge sig fremad, og med oliekajen manifesterer Aarhus Havn sig som et vigtigt knudepunkt for energiforsyningen.

Behovet for flydende bulk skaber arbejdspladser på havneområdet og trækker yderligere folk til byen.

Containeren opfindes i 1958, og Aarhus Havn satser hurtigt på den, hvorfor containerterminalen etableres på det område, der i dag hedder Aarhus Ø. Ensartede containere giver store fordele for erhvervslivet, fordi containerne kan transportere gods effektivt og uden store skader. Derudover giver de ensartede containere bedre vilkår og er mere sikkert at arbejde med for havnearbejderne.

Tidligere lagde man den type gods på paller, som man så sejlede rundt på ro-ro-skibe, og sådan gør man på dette tidspunkt stadig i de fleste andre havne.

Satset på containere fastholder Aarhus Havns vækst i en periode, hvor andre havne går tilbage.

Multiterminalen bliver især brugt til bulk, og i starten kalder man også området for Kulterminalen. Kraftværkerne er en vigtig energikilde i Danmark, hvorfor Aarhus Havn importerer millioner af tons kul årligt gennem det nye område.

Senere besluttede man at bruge mindre kul, og pladsen blev lynhurtigt brugt til foderstoffer i stedet for. I dag bruger DLG fortsat området til fast bulk.

Containerterminalen flyttes til Sydhavnen, hvor der er bedre forbindelser til jernbane og motorvej. Der er også et mere effektivt kran-setup på kajerne med større vanddybde. Det er afgørende for, at man kan fastholde aftaler med partnere som for eksempel Mærsk.

Den yderste del af havnen bygges, hvor Aarhus Havns hovedkontor ligger i dag.

Den 1. april 2025 skiftede Aarhus Havn selskabsform og gik fra at være en kommunal selvstyrehavn til et aktieselskab.
 
Det skete på baggrund af, at Aarhus Havn i en længere årrække oplevede stor fremgang. For at understøtte den fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder anmodede Aarhus Havns bestyrelse Aarhus Byråd om at omdanne havnen til et aktieselskab.
 
Det vedtog et politisk flertal i Aarhus Byråd i slutningen af 2024, og den 1. april 2025 blev Aarhus Havn officielt omdannet til et aktieselskab.