Landstrøm på vej til containerskibene i Aarhus

Men selvom skibene ligger stille imens, så bruger det stadig energi. Moderne skibe er spækket med navigationsudstyr, maskinovervågningssystemer, kommunikationsgrej og meget andet. Visse containere skal også holdes nedkølet, og så bruger besætningen selvfølgelig både lys og varme.

Når sådan et skib ligger til kaj på havnen i Aarhus, så producerer det selv strømmen ved hjælp af dieselgeneratorer. Men snart kommer der et alternativ.

Vi har søgt om midler til at opføre et landstrømsanlæg ude på containerterminalen. Vi har et mål om at blive den mest bæredygtige havn i Østersøområdet, og det her er et vigtigt skridt på vejen. I fremtiden vil containerskibe kunne slukke dieselgeneratorerne og lade den grønne strøm forsyne skibet med energi

— siger Anne Zachariassen, der er COO hos Aarhus Havn.

Midlerne er søgt ved infrastrukturfonden CEF, der står for Connecting Europe Facility og er en pulje hos EU, der er øremærket til transportinfrastruktur.

Rederi og havne i fælles, grøn front

Aarhus Havn har søgt om 37 millioner til projektet på containerterminalen, men står ikke alene. Ansøgningen er sendt i samarbejde med Bremerhaven, Göteborg, Stockholm, Hamborg og Oslo, der alle har et ønske om at udvikle og bygge landstrømsanlæg til containerskibe, og så har rederiet Unifeeder udtrykt sin opbakning til projektet.

Det er nemlig skibe som deres, der vil kunne koble sig til det kommende landstrømsanlæg.

Unifeeder har sat sig ambitiøse klimamål, herunder at være net zero inden 2050. Selvom brugen af alternative brændstoffer som bio-brændstoffer og snart methanol og senere også ammoniak vil bidrage til lavere CO2-udledning, er brugen af landstrøm under havneanløb en vigtig del af vores vej til en grønnere fremtid

— siger Martin Gaard Christiansen, der er europæisk CEO og global CCO hos Unifeeder.

Aarhus Havn har som den første - og indtil videre eneste - havn i Danmark et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, og da havnen står for mere end 70 procent af den danske containerfragt, så er det nærtliggende at kigge på containerterminalen som det næste.

Mens landstrømsanlægget til krydsskibe kan levere helt op til 16 megawatt, som bruges til at holde liv i alt fra restauranter til wellness ombord, så stiller containerskibene mindre krav. Forventningen er, at de kommende landstrømsanlæg skal kunne levere tre megawatt til de største containerskibe.

Vi har omkring 175 anløb i Aarhus hvert år med vores skibe, hvilket gør os til en af havnens hyppigste gæster. Under vores ophold udsender vi CO2 gennem strømproduktion ombord, og det ønsker vi at undgå i fremtiden

— siger Martin Gaard Christiansen.

Udover at dieselgeneratorerne sender CO2 ud i atmosfæren, når de kører, så har de også de lokale ulemper, at de støjer og lugter. Disse gener forsvinder fuldstændig, når skibe i stedet bruger landstrøm.

Studie skal undersøge mulighederne for tilpassede landstrømsanlæg

Aarhus Havn har anløb fra containerskibe i mange størrelser. De største er omkring 400 meter lange, mens andre har en længde på under 200 meter.

Selvom de mindre skibe selvsagt vil have behov for at få mindre strøm gennem det kommende landstrømsanlæg, så er der dog en udfordring: For at kunne modtage strøm fra landstrømsanlægget, skal skibene have matchende infrastruktur ombord - uanset skibets størrelse.

Og det kan være en dyr omgang.

Hvis prisen for at ombygge et skib til at kunne modtage landstrøm er for høj, så er det ikke sandsynligt, at de mindre skibe gør det. Det bliver simpelthen for dyrt. Vi vil gerne hjælpe med at gøre det attraktivt at vælge den grønne løsning

— siger Anne Zachariassen.

Ansøgningen omhandler derfor også midler til at løse det problem.

Disse midler skal bruges til et studie, der skal undersøge, om man kan lave et mindre anlæg, der er designet til mindre skibe, så omstillingen bliver billigere.

Vi er meget interesserede i at sikre, at den tekniske udformning af landstrømsforbindelserne ikke bliver en ulempe for visse skibstyper. Nogle skibstyper har kun brug for den billigere lavspændingsforbindelse, mens andre skal bruge den dyre højspændingsforbindelse, siger Martin Gaard Christiansen.

Når nogle af Europas største havne og et af verdensdelens vigtigste rederier går sammen om disse projekter, så øger det tempoet på den grønne omstilling.

Men den fælles front har flere fordele.

Det sender et signal til branchen om, at vi alle skal omstille os. Når muligheden for landstrøm er der - måske endda i flere varianter på sigt - så har vi alle et ansvar for at træffe det grønne valg. Jeg tror på, at vi når i mål

— siger Anne Zachariassen.

Aarhus Havn forventer, at containerskibe kan slutte sig til landstrøm i slutningen af 2026.